ressourcer.nu
- bro mellem ansøger og fond
Fonde og ansøgere deler ofte formål, interesser og ønsker om at gøre en forskel i samfundet. Men de lever også i to forskellige verdener, som hele tiden flytter sig organisatorisk og strategisk. Det skaber afstand.
Der er brug for mere brobygning og dialog mellem ansøgere og fonde, så ansøgerne finder de rigtige penge at arbejde med og fondene de rigtige projekter at støtte. ressourcer.nu fremmer den brobygning og understøtter den dialog.
Navnet ressourcer.nu henviser til, at vi i en foranderlig verden har brug for ressourcer for at udvikle os. Nogle har vi, andre skal hentes udefra. Penge er en vigtig ressource – men ressourcer er andet og mere end penge.
Opgaveløsning
Jeg løser opgaver inden for to miljøer: Ansøgermiljøet og fondsmiljøet.
Som ansøger kan du hyre mig til at give jer de sidste procenter, der gør forskellen på, om en ansøgning går hjem og et projekt lykkes.
Som fond kan du hyre mig til at kvalificere og skærpe jeres muligheder for at blive de relevante ansøgeres førstevalg.
Værdiskabelse
Jeg ønsker at hjælpe mine kunder med at realisere deres organisatoriske potentialer, drømme og mål på det almennyttige område.
Værdiskabelsen for ansøgeren er først og fremmest øgede økonomiske midler. Men fundraising er også en udviklingsmulighed.
Værdiskabelsen for fonden er at ramme plet med sin uddelingsstrategi ift. de ansøgermiljøer, man ønsker at række ud til.
Tidligere og nuværende kunder
Sektoren
Der er i Danmark flere tusinde private fonde, en stærk fondskultur og lang tradition for at søge fonde om støtte til alt fra forskning, arkitektur og byudvikling til socialt arbejde, natur, kultur, kunst, idræt, sundhed og lokale foreningsaktiviteter.
Tendensen i fondssektoren er gået mod større professionalisering i en tid, hvor fondene samlet set deler flere penge ud til almennyttige formål end nogensinde før. Fondene uddanner deres bestyrelser, opruster deres sekretariater, netværker med hinanden og ansætter fagmedarbejdere med specialiserede kompetencer.
Om mig
ressourcer.nu er en filantropisk rådgivnings- og skribentvirksomhed stiftet af antropolog og forfatter Niels Olsen.
Virksomheden hjælper ansøgere med at befri deres drømme – og fonde med at udleve deres formål.
Jeg bygger mit arbejde på:
- Nysgerrig optimisme – afsæt for udvikling og kreative processer
- Insisterende grundighed – overkommer forhindringer og bringer opgaven i mål
- Akademisk ydmyghed – åbner for kritik og inspiration fra andre